I et studie udgivet i det videnskabelige tidsskrift Science of the Total Environment, har Brian Jacobsen, Københavns Universitet, Birgitte Hansen, GEUS, og Jörg Schullehner, Aarhus universitet, på grundlag af resultater fra en stor befolkningsundersøgelse lavet i 2018, udført af Hansen og Schullehner, beregnet både gevinster og omkostninger ved at sænke nitratindholdet i det danske drikkevand. Og gevinsterne overstiger regningen for at mindske nitratindholdet, uanset hvilken måde man mindsker det på.
Forskerne har i regnestykket fratrukket omkostningerne forbundet med at sænke nitratmængderne. De har beregnet prisen for tre forskellige løsningsmodeller:
- At tage landbrugsarealer ud af driften og gøre dem til beskyttede områder, hvor der ikke bruges kvælstof.
- At flytte vandboringerne væk fra de områder, hvor nitratindholdet i drikkevandet overskrider niveauerne eller at udføre dybere boringer.
- At rense vandet for nitrat med teknologier (såsom denitrifikation, ionbytning og omvendt osmose), der anvendes i udlandet, men som på nuværende tidspunkt ikke bliver anvendt på vandværker i Danmark.
”Der er fordele og ulemper ved alle tre løsninger, og det kommer an på de lokale forhold og tidshorisonten, hvad der giver bedst mening. At udtage landbrugsarealer er fx relativt billigt, men der kan gå op til 50 år, før effekten af grundvandsbeskyttelsen er slået igennem,” siger Birgitte Hansen.
Drikkevandsanalyser fra GEUS’ Jupiter-database viser, at cirka 10 % af det danske drikkevand har et nitratindhold over 9 mg/L, og yderligere cirka 10 % ligger over 4 mg/L som et gennemsnit for 2018-2021. De fleste vandforsyninger med nitratindhold på disse niveauer udgøres af små privatejede boringer, der forsyner færre end ni husstande. Men det gælder også for flere hundrede almene vandværker, særligt i området omkring Aalborg, som du kan se i kortet herunder.
De private boringer, som kun forsyner én husholdning, er fra 2019 ikke længere underlagt kontrol af drikkevandet for nitrat, og derfor er nitratindholdet i disse ukendt. Samlet set får ca. 4 % af danskerne deres vand fra private boringer. Det svarer til ca. 237.000 mennesker.
Studiet er finansieret af Innovation Fund Denmark som del af Mapfield-projektet.
Læs mere om studiet i en pressemeddelelse på ku.dk