Mapfield er klar med koncept til målrettet kvælstofregulering

I forskningsprojektet MapField, som De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) er projektleder for, har forskerne udviklet et koncept for kortlægning af marker til mere målrettet regulering af kvælstofanvendelsen i landbruget. Visionen er, at det dels kan være med til at sikre en økonomisk og bæredygtig udvikling af den danske landbrugsproduktion, og dels kan sikre at Danmark kan opfylde kravene i EU’s miljødirektiver. Projektet er støttet af Innovationsfonden og bygger videre på det tidligere rOPEN-projekt også støttet af Innovationsfonden.

Konceptet er baseret på indsamling af store datamængder og giver meget præcise tal for transporten og omsætningen af kvælstof i undergrunden. Det forudsætter derfor også overvågningsdata fra f.eks. vandløbsstationerne. På det grundlag kan forskerne fremstille kort over kvælstofretentionen på mark niveau. Det nye koncept er udviklet for at bidrage med vigtig viden til en målrettet kvælstofregulering af landbruget på markniveau, hvor indsatserne og valg af virkemidler bl.a. tilpasses kvælstofomsætningen under den enkelte mark.

”Med dette nye koncept kan vi få et meget præcist overblik over, hvor meget kvælstof der strømmer fra den enkelte mark og ud i vandmiljøet. Hvis det implementeres, giver det gode forudsætninger for målrettet at regulere brugen af kvælstof,” siger Birgitte Hansen, seniorforsker i Afdeling for Grundvands- og Kvartærgeologisk Kortlægning i GEUS og projektleder for Mapfield.

Det nye koncept til fremstilling af kort over kvælstofretentionen på markniveau består af fem trin og er tilpasset ID15- oplande (ca. 1500 ha). Det er fleksibelt forstået på den måde, at oplande kan prioriteres forskelligt, f.eks. afhængig af specifikke krav til reduktion af kvælstofudledningen eller huller og usikkerheder i det eksisterende datagrundlag. Det vil være muligt at stoppe ved trin 1 eller trin 2, hvis det for eksempel viser sig, at det ikke kan betale sig at gå videre. I andre oplande er det nødvendigt at gennemføre alle fem trin.

Foreløbige beregninger viser, at konceptet er rimelig omkostningseffektivt, selvom der indsamles store mænger data, og vil blive billigere, hvis konceptet løftes fra forskningsniveau til storproduktion.

I konceptet indgår også opstillingen af en detaljeret grundvandsmodel i 3D, som kan beregne transport og omsætning af kvælstof for hele vandkredsløbet. Ifølge Birgitte Hansen vil grundvandsmodellen også kunne bruges til at lave detaljerede vurderinger af nitratsårbarheden af grundvandsmagasiner.

”Vi kan bruge den her meget detaljerede viden til at udpege nitratfølsomme indvindingsområder og lave indsatsplaner til at beskytte vores grundvandsressourcer på et meget detaljeret grundlag. Mulighederne for at anvende konceptet til grundvandsbeskyttelse er dog ikke færdigudviklet, men kan bygges oven på det nye koncept,” fortæller Birgitte Hansen.