Ny viden om undergrunden skal give grundlag for målrettet regulering af kvælstof til gavn for både miljø og landbrug

Publiceret 22-10-2018

I det nye forsknings- og innovationsprojekt MapField skal forskere, virksomheder, myndigheder og landbrug samarbejde om at udvikle kortlægningsteknologier, der skal være med til at sikre grundvand, vandløb og fjorde mod kvælstofforurening, samtidig med at der skabes bedre produktionsvilkår for landbruget. Innovationsfonden har investeret 18,9 mio. kr. i projektet, der skal ledes af GEUS.